Referat fra Borgermøde d. 11. december 2025

Til borgermødet den 11. december om Anlæggets revitalisering til ”Byens grønne åndehul”, deltog 35 borgere. På aftenen gennemgik landskabsarkitekt Charlotte Horn den reviderede skitseprojektplan. Input fra børnehaven, skolens børn, Grønt team og arbejdsgruppen var forinden blevet sendt til Charlotte Horn. Resultatet er blevet til en meget visionær, spændende  og levende nyt Anlæg som fuldt ud lever op til navnet ” Byens grønne åndehul ”.  På aftenen var der desuden indlæg fra skoleleder Anja Agerschou og SFO- og Juniorklubleder Gitte Lyhne.  De fortalte om børnenes begejstring og input til planen. Der var ligeledes input fra de unge der til dagligt går i Næsbjerg skole. Meget spændende og konstruktive input. Børnenes og de unges input indgår nu i den videre bearbejdning som vi selv skal supplere skitseprojektet med.

Der var også input fra Grønt team, der fortalte om deres tanker og ideer til planen. Input vedr. den driftsmæssige betydning blev der lagt vægt på ligesom glæden ved og opfordringen til, at flere borgere bliver en del af et større grønt team i fremtiden.

Arbejdsgruppen fortalte om den positive modtagelse som foreningerne har givet til planen, ligesom der blev fortalt om et meget spændende besøg hos Sdr. Bork Forsamlingshus, Fritids & Naturparken blev gennemgået overordnet. Vildt spændende og inspirerende.

En rigtig god og spændende aften med konstruktiv debat.

I 2026 går bestyrelsen/arbejdsgruppen i gang med at kontakte fonde og søge økonomiske midler til at realisere vores plan.

Vi opfordrer alle i Nordenskov og omegn til at deltage – fordi det handler om vores fælles by, vores fælles samlingssted – og om at skabe et grønt åndehul, vi alle kan være
stolte af og bruge i hverdagen.

Med venlig hilsen
Nordenskov Borger- og Sogneforening

Her kan du nærstudere den foreløbige skitsetegning.