Nedklassefisering af veje
Varde kommune har nu igangsat en proces for privatisering af 136 km veje (primært blinde veje) – herunder også i Nordenskov.
Nedklassificering af en offentlig vej indebærer blandt andet juridisk varsling, udarbejdelse af foreløbig og endelig tilstandsrapport, høring af berørte grundejere samt eventuel istandsættelse af vejen før overdragelse. Processen skal gennemføres for hver enkelt vejstrækning.
Varde kommune kalder det “Mod – Vi tør gå nye veje”.
Modellen for gennemførelse af nedklassificering af veje betyder, at det først vil ske i forbindelse med øvrige kommunale aktiviteter og projekter.
Når en vej er nedklassificeret til privat fællesvej, skal lodsejerne forestå den fremtidige drift og vedligeholdelse af fællesarealer, f.eks. vejarealer, fælles opholdsarealer og belysning jf privatvejsloven.
Processen for hele projektet i kommunen vil være langvarig op til 25 år – men nu er du altså orienteret!
Når projektet når til Nordenskov, vil vi selvfølgelig løbende holde dig/jer orienteret.
Venligst
NBSF