Turismeindsats i Varde kommune – Nordenskov er indenfor cirklen

Varde kommune har netop udsendt en orientering om den aktuelle turismefremmeindsats.

Den gældende turismestrategi ”Strategi for bæredygtig turismeudvikling” blev vedtaget i 2022. Under overskriften ’Fra mere turisme til bedre turisme’ sætter strategien retningen for Varde Kommunes turismefremmeindsats frem til 2028.

Kommunens mantra:

”Turismeindsatsen bygger på kvalitet, kulturturisme og indlandsturisme med fokus på lokal gevinst og højere forbrug pr. gæst. Private aktører opfordres til at etablere autocamperpladser og nye oplevelsestilbud.”

Der er i 2026 budgetteret 7,3 mio kr og herudover et øremærket beløb til ”Indlandsturisme og naturnær overnatning på Karlsgårdeegnen.” Se kortet herunder, hvor Nordenskov (måske lidt overraskende) ligger indenfor cirklen!

Citat: ”De kommunale indsatser omfatter blandt andet byforskønnelse og rekreativ infrastruktur, som understøtter outdoor oplevelser”.

Netop det har NBSF forsøgt at tage højde for i vores plan for i ”Byens grønne åndehul” (2 borgermøder og landskabsarkitekten Charlotte Horns tegninger/skitser) i anlægget.

Vi tænker også shelters, cykelruter gennem Nordenskov med muligheder for ophold ved det nye mødested (donationen fra Realdania), opføres i begyndelsen af 2027) på Knudsens Plads etc.

Hvis du vil vide mere, link her

Venligst

NBSF