Den nye cykelsti langs Heagervej – en update

Varde kommune har i udvalget Teknik og Miljø netop drøftet det videre forløb af den planlagte cykelsti til Vrenderup/Helle Hallen t/r. Dobbeltrettet 2,5 m bred på østsiden af Heagervej. Længde 4,6 km.

Cykelstien er blandt de højest prioriterede cykelstiprojekter i kommunen.

Den høje hastighed, vejens udformning og landbrugstrafik gør det ikke kun utrygt men også farligt at være cyklist på strækningen, der er registreret ca. 10 cyklister eller knallerter i døgnet, og der er de seneste 5 år registreret 2 uheld på strækningen.

Cykelstien vil gøre det muligt for borgerne, efterskoleelever mfl i Nordenskov/Øse at cykle til Helle Hallen, som rummer lokalområdets helt store fritids- og kulturaktiviteter: 3 idrætshaller, svømmehal, motionscenter, fysioterapeuter, hvor der også afholdes kurser og møder både for børn og voksne.

Samtidig er strækningen mellem Vrenderup og Nordenskov også skolevej for børn bosiddende i Vrenderup, som skal i skole i Nordenskov. Strækningen er udpeget som trafikfarlig skolevej.

Alle berørte lodsejere er blevet orienteret om projektet, arealerhvervelsen (ekspropriation) og de tilbudte erstatninger. Der er gennemført høring af de berørte lodsejere og disse bemærkninger er indgået i sagens videre behandling.

Cykelstiprojektet forventes gennemført i 2027.

Hvis du vil vide mere, link her

Venligst

NBSF