Inspirationstur til torvet i Ansager

Torvet (ved det gamle springvand)

Lige nu ser torvet i Nordenskov måske lidt kaotisk ud, men i løbet af de kommende uger vil det begynde at se anderledes ud.

NBSF har aftalt et møde med landskabsarkitekt Louise Langschwager fra Varde Kommune den 30. september. Her skal vi drøfte kommunens planer for området og NBSF’s idéer til, hvordan torvet kan udvikles. Varde Kommune ejer det meste af arealet.

For at hente inspiration til vores eget torv tog Anders, Dicksen og Tom den 22. september på besøg ved det nye torv i Ansager, som blev færdiggjort i november 2025.

Her mødtes de med Per Thisted og Niels Haahr Larsen fra Ansager, som fortalte om arbejdet med torvet og delte deres erfaringer fra processen.

I Ansager er det i samarbejde med Varde Kommune lykkedes at skabe et flot og varieret torvemiljø med forskellige belægninger, beplantning, springvand, belysning, skulptur, bænke og flagstang.

Processen tog 5 år, og der var flere bump undervejs, hvor man var tæt på at opgive projektet. Men det blev en succes.

Besøget var meget inspirerende, og der blev udvekslet masser af relevant viden og erfaring.

Dicksen vil nu kontakte landskabsarkitekt Charlotte Horn for at få nogle af NBSF’s idéer omsat til tegninger/skitser.

Har du en idé til torvet?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har en god idé eller måske ligefrem en skitse til, hvordan området kan udvikles.

Send den gerne til nordenskov.digital@gmail.com – vi tager imod idéer med kyshånd 😊

Poul Erik Bech Fonden har desuden givet tilsagn om at donere en skulptur til området.

Nordenskov Borger- og Sogneforening