Borgermøde – Byens Grønne Åndehul

Referat, den 02.10.25

Ca 45 deltagere.

Fmd for NBSF Per Mikkelsen bød velkommen og gennemgik dagsordenen.

Landskabsarkitekt Charlotte Horn gennemgik skitser og cases:

”Hvor meget skal naturen have lov til at vise sig.”

”Arealet er fladt terræn men domineret af træbevoksninger. Der skal ske en grundig faglig gennemgang af alle træers tilstand ved evt. udtynding, mange af de nuværende træer har stor naturkvalitet.”

”Eg vil klare sig bedst i de forventede klimaændringer i DK. Bøg er derimod ikke så godt med et vådere vejr i vente.”

”Det gl mejeri og Andelskassen er dominerende bygninger, der kan skærmes med beplantning. Det kan være eg og fyr, som er lystræer, dvs. at de er åbne i løvet og giver mulighed for bevoksninger i bunden. Overskudsjord fra LAR projektet bruges til en 8 m jordhøj med sigtelinjer fra højen gennem hele anlægget. En tværgående forbindelse. Der er 4 indgange til arealet, de bevares.

Der er skitseret en stor opdelt have med flere naturelementer, et orangeri, klippede og uklippede  græsarealer giver en god rumvirkning med hække og hegnselementer som rumafskærmninger.”

”Nyt fælleshus/medborgerhus, placeres i midten af hele arealet, så der bliver udkig til hele området. Stier forbinder alle områder, en lille sø ved fælleshuset, legepladsen bevares, kroket bevares men flyttes, en læringshytte med inde-/udeliv til børn/voksne, skolen/børnehaven inddrages, bænke/borde til ophold, grill, tarzanbane for børn, træskulpturer giver børn gode legemuligheder andre steder end på legepladsen.”

Derefter debat med spørgsmål og kommentarer fra salen.

Charlotte, Dicksen og Per svarede på spørgsmål.

Der var stor spørgelyst til det meget spændende og omfattende projekt.

Der blev klappet af Charlotte Horns skitser og cases.

Næste skridt er nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af GrønTeam, rep fra skole og børnehave, elevrådsrepræsentant, repræsentant fra Solhøj, samt borgere og repræsentanter fra Borgerforeningen. Der indkaldes til møde i uge 43, gruppen får mulighed for at komme med flere idéer og forslag til Charlottes første oplæg/skitser.

Næste borgermøde den 11.12.25.

Per sagde tak til alle deltagerne for fremmødet.

Referent Tom

Send gerne dine ideer til byens grønne åndehul.

    Billeder fra aftenen: