Vild med vilje – 4 – Skovbed

Har du en almindelig parcelhushave, kan du stadig godt skabe din egen skovhave med træer, klatrende planter, buske og en bund med et væld af farver og bladformer. Ofte er 3 træer og nogle buske nok til at danne grundstammen i din skovhave.

Brug skovens udtryk som udgangspunkt. Store træer udgør skovens loft, herunder mindre træer, buske og til sidst bunddække af planter, der tåler skygge. Klatrende planter, fx klematis og klatrehortensia, kan være med til at binde lagene sammen.

Når du er færdig med at plante, kan du evt. placere sten og træstubbe i bedet, så der bliver yderligere variation og levesteder til insekter og biller.

Konsultér planteskoler og hjemmesider for at finde de bedste tidspunkter at plante de forskellige planter på.

Hvilke fordele er der ved et skovbed
– Større diversitet i planter
– Et rigere dyreliv
– Mindre havearbejde
– En mindre forblæst have
– En have der varierer mellem sol og skygge
– En have, der tåler tørke bedre længere tid om at tørre ud.

Træer, buske og planter, der egner sit til skovbedet
Listen er ikke udtømmende, og du kan sikkert få gode råd i planteskolen.
Spørg efter hjemmehørende arter, og arter, der er gode for insektlivet.

TRÆER
– Guldregn (blomstrer i maj)
– Hvidtjørn (blomstrer april-maj)
– Almindelig røn
– Fuglekirsebær
– Naur

BUSKE
– Kalkved (blomstrer i maj)
– Blærespirea (blomstrer juni-juli)

PLANTER
– Havehortensia
– Kærmindesøster (blomstrer april-maj)
– Kugleprimula
– Hosta
– Skumblomst (blomstrer maj-juni)
– Bregner

Kalkved
Blærespirea
Skumblomst